Tursejlads
06 april 2016

Wayfarertræf på Gamborg Fjord 2016

Skrevet af Poul Ammentorp
Visninger: 885
Share

Som nævnt i W-nyt invitere SWS til tursejlads på Gamborg fjord.

Arrangementet finder sted i Pinsen fra 14-16 maj.

2014 Gamborg Fjord -2

PROGRAM:

Lørdag:

Vi mødes lørdag den 14. maj i Middelfart Sejlklub kl. 09.00. Derefter slåes telte op og jollerne rigges og søsættes.

Når jollerne er sejlklare holder er der skippermøde Planen er, at vi finder et mål, der passer til vejrforholdene og sejler derhen. Efter at have spist madpakken, slappet af eller gået en tur .Hen på eftermiddagen sætter kursen tilbage til Middelfart. Derefter hygger vi indtil spisetid, hvor grillen tændes. Der kan købes en lækker grillmenu til ca. 150 kr. Efter at vi har spist, er der hyggeligt samvær – vi har næppe musik, men tag sangbogen med alligevel.

Søndag:

Kl. 08.00 er der morgenmad som sponsoreres af SWS og derefter skippermøde Der vil derefter være arrangeret ”smør-selv” madpakker til en fornuftig pris.

Derefter vil dagen forme sig som lørdag, med mindre at gode ideer opstår.

Mandag:

Kl. 08.00 er der morgenmad og skippermøde Derefter ”smør.selv” madpakker.

Når det er klaret, aftaler vi dagens tur, som bliver lidt kortere så alle kan komme hjem i ordentlig tid.

Så skal jollerne op og teltene skal ned.

Vejret kan naturligvis vende op og ned på planerne, men så tager vi den derfra.

Skulle nogen have lyst til at deltage, men ikke har mulighed for at tage jollen med, så kom alligevel. I lighed med Rantzausmindeugen vil der være gastebørs, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få alle ud at sejle. Ligeledes er det også okay, hvis man kun har mulighed for at deltage én af dagene.

Som det fremgår af programmet behøver man kun at smøre madpakken til lørdag – men skulle det være et problem, er vi også leveringsdygtige i madpakker til lørdag. Drikkevarer skal man dog selv medbringe.

Skulle der være nogle, der har lyst til at ankomme allerede fredag, kan det selvfølgelig også lade sig gøre.

Vi har fået stillet Middelfart Sejlklubs lokaler til rådighed. Her er et fint køkken med køleskab og komfur samt alt i service. Vi har også en dejlig stue med brændeovn, hvis aftenen skulle blive kold. Vores telte slår vi op på klubbens plæne lige udenfor klubhuset.

Vi beder venligst, om at du tilmelder dig ved at klikke her, hvis du vil deltage. Derudover ønsker vi at vide, om du ønsker at være med i mad-ordningen inden d. 8. maj 2016.

Vi har fået en fin sponsorgave, et multiværktøj. Et stykke sikkerhedsudstyr, der bør findes i enhver wayfarer.

Værktøjet gives til den jolle, der har taget den længste tur for at deltage.

Er der spørgsmål i forbindelse med arrangementet, kan vi kontaktes på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.