23 juli 2015

Praktisk Sejlads ved Rantzausminde en rapport fra to glade nybegyndere

Skrevet af Hervé Lognonné
Visninger: 1147

Nu hvor ungerne var flyttet hjemmefra,  blev længslen om igen at komme ud at sejle, stærkere for hvert år der gik. Vi bor i Svendborg, omgivet af nogle af de smukkeste farvande i kongeriget .

Det handlede om at tage sig sammen. Priserne på sejlbåde er helt i bunden, velsejlende både, med kahyt, pantry, motor, alt hvad en midaldrende familie med en vis trang til komfort kan ønske sig.

Men det var ikke det vi ville. Vi ville helst en jolle, noget med at være tæt på vandet . En jolle, man kan tage på tur i, overnatte på en strand, og det skulle være en jolle som kan sejle.

Hver gang savnet blev for stor, kiggede vi på sejljoller og hver gang var det Wayfareren som bedst så ud til at kunne indfri vores forventninger.

Sidste år tog vi os sammen, kontaktede SWS på det årlige Rantzausminde træf og aftalte en prøvetur på Svendborg Sund.

Prøveturen blev en åbenbaring. Min kone blev totalt henrykt. Mine betænkeligheder om at hun nu vil synes, at dette er for primitivt, blev gjort til skamme. Hendes begejstring for det, en jolle giver af oplevelser: nærheden og samspillet med elementerne, respekten for de kræfter man møder derude, gjorde udspillet. En måned senere var vi de glade ejere af en Wayfarer.

I år er vi på Rantzausmindetræffet, for at lære alt om jollen og lytte til de mange  beretninger fra jollens snart lange liv.

Opholdet startede med et 2 dags kursus i  ”Praktisk sejlads”.

Dejligt at der bliver tænkt på de nye uerfarne Wayfarere, og sørget for at de kommer godt  i gang, det er et venlig gestus. Tak skal i have.

Programmet var veltilrettelagt. Hver jolle fik en erfarne instruktør med, og Bo, som stod for kurset, fordelte skippere og gaster i de forskellige joller, således at man IKKE kom til at sejle med den man er vant til at sejle med.  Meget klogt, det giver en sund udvikling i den enkelte jolles kultur.

Vi nåede meget på disse 2 dage, meget mere end vi troede muligt. Vi lærte jollen meget bedre at kende og lærte også hvor vi var svage og stærke, og hvor der skal trimes og trænes.

Kurset sluttede med en frivillig kæntringsøvelse, som jeg tog imod.

At sejle i en jolle indebærer en risiko for at kæntre, og her var de perfekte forhold for at få en fornemmelse af jollen, dens størrelse, vægt, og de kræfter som skal til for at kravle op på den og vende den rundt. Vi gjorde det 2 gange. Det var en god oplevelse, det var som om det cementerede pagten mellem jollen og jeg, nu havde vi hilst ordentligt på hinanden.

En stor tak til jer.

En enkel opfordring, gør det igen.

Ellen og Hervé  W5605

2015 Rantzausminde 1067x800

top