Wayfarer DM 2007 – ”en begynders genvej...”
En beretning om ”en begynders genvej” til Danmarksmesterskabet.
Opstart i Wayfarerjollen
Efter at have besøgt Rantzausminde een dag i 2006 besluttede jeg mig endeligt for at købe en Wayfarerjolle. Resultatet blev en +S importeret fra England.
Vellykket midsommerstævne i Roskilde
Der var dømt let til ingen vind og lidt regn lørdag d. 28/6 hvor årets Wayfarerstævne i Roskilde blev skudt i gang.
Stævnet var som vanligt planlagt med op-ned sejladser om lørdagen og 2 distancesejladser om søndagen. Som det også er ved at være tradition, blev stævnet afviklet sammen med Trapezerne, som var halvt så mange som vores 10 både.
Op-ned banerne var de normale med topmærke med afvisermærke og bundmærket som gate med frivillig vej rundt. Banedommeren havde godt styr på banelægning så både startlinien og afstand til afvisermærke etc. var lige i øjet.
Træningsejlads på Furesøen
En skøn oktober lørdag med jævn vind fra sydvest og pust op til 10 m/s, måske lidt grå, men ingen regn!
Vi mødtes kl. 9:30 og jollerne var klar til at gå på vandet kl. 10. Vi var fire jolle denne lørdag: Vi aftalte at sejle på en kort op-ned bane, med to gange rundt.
Vi "plejer" at have mærker til bagbord, men i første sejlads var der to joller, som valgte at have bøjer til styrbord, hvilket gav en del panik og kaos ved topmærket. Alle kom dog ind i den "sædvanlige" procedure, næste gang vi var ved topmærket!
Træningsejlads er åbent for alle Wayfarerjoller, som har lyst til at være med. Vi har det rigtigt sjovt, og det giver en masse træning i boat-handling, når banerne er så korte, og det med at holde varmen er ingen problem!
Udstyrsmæssigt kan du sagtens klare dig med alm. sejlertøj et stykke tid endnu, for vandet er betydeligt varmere end når sejlsæsonen normalt starter med i slutningen af april.
Når vinteren nærmer sig, kan en våddragt ("Long-john") anbefales, og hvis du vil have det ekstra lunt og behageligt, så er en tørdragt sagen.
Vi sejler igen næste lørdag og er klar til at gå på vandet kl. 10. Kom ned i Farum Sejlklub og nyd de skønne efterårsfarver. Det er en af de smukkeste årstider, og så er det ekstra flot, at se det fra søsiden.
W-hilsen
Poul
W239



