26 november 2012

Danger Zone

Skrevet af Jesper Nothlev
Visninger: 4329

Hej kapsejlende Wayfarer. Vi skal jo lære hele tiden. Så derfor finder du her to videoer, som er klippet sammen af materiale fra W DM 2012 og 2011. Fotografen er Lauge Philipsen og klip er undertegnede.

Den ene video hedder sjovt nok ”Danger Zone” – og det skal gerne referere til de muntre oplevelser man kan have i zonen både som styr- og bagbord båd. Reglen disse film handler om er frit fortalt således:

Hvis en bagbord båd slår i zonen er den først underlagt regel 13. Dvs. den må ikke være til besvær for andre både – den må ikke tvinge andre både til at skulle ændre kurs for at undgå kollision. Når den har afsluttet sin vending (er på bidevindkurs) må den i zonen ikke tvinge en styrbord layline båd til at skulle gå over bidevind. Sker det, må båden der vendte tage en straf-runde. Hvis styrbord layline båden etablerer et indvendigt overlap i zonen på bagbord båden (der vendte i zonen til styrbord), så skal styrbord layline båden have blads ved mærket. Får den ikke det, skal båden der vendte i zonen også snuppe en straf-runde.

På linket ses elegante løsninger og mindre elegante løsninger på færdsel i Zonen… Denne film er udarbejdet i en positiv ånd, så venligst bær de positive briller, når du ser filmen.

http://youtu.be/6g82JhTLIis

Hvis det skal skæres ud i jule-pap og nisseanimation…, så kig her:

http://game.finckh.net/situat/tit_den/s84.htm

Til ”Strategi og Taktik” dagen med Henriette Koch 24. november blev følgende lille filmstump klippet sammen. Formålet var at have nogle virkelige situationer at tale om fra W-feltet. Se bare, der er nogle gode eksempler på festlige forspringsskabende manøvre – og nogle situationer, som måske kan inspirere til at tænke længere frem for at stå bedre i f.eks. en mærkerunding. Igen, klippet er lavet for at gøre os alle bedre, så kig med de positive briller.

http://youtu.be/3w6AE2ICYVQ

Dbh. Søren Kap-sekretær.

top