30 november 1999

Træningsejlads på Furesøen

Skrevet af Poul Ammentorp
Visninger: 3503

En skøn oktober lørdag med jævn vind fra sydvest og pust op til 10 m/s, måske lidt grå, men ingen regn!

Vi mødtes kl. 9:30 og jollerne var klar til at gå på vandet kl. 10. Vi var fire jolle denne lørdag: Vi aftalte at sejle på en kort op-ned bane, med to gange rundt.

Vi "plejer" at have mærker til bagbord, men i første sejlads var der to joller, som valgte at have bøjer til styrbord, hvilket gav en del panik og kaos ved topmærket. Alle kom dog ind i den "sædvanlige" procedure, næste gang vi var ved topmærket!

Træningsejlads er åbent for alle Wayfarerjoller, som har lyst til at være med. Vi har det rigtigt sjovt, og det giver en masse træning i boat-handling, når banerne er så korte, og det med at holde varmen er ingen problem!

Udstyrsmæssigt kan du sagtens klare dig med alm. sejlertøj et stykke tid endnu, for vandet er betydeligt varmere end når sejlsæsonen normalt starter med i slutningen af april.

Når vinteren nærmer sig, kan en våddragt ("Long-john") anbefales, og hvis du vil have det ekstra lunt og behageligt, så er en tørdragt sagen.

Vi sejler igen næste lørdag og er klar til at gå på vandet kl. 10. Kom ned i Farum Sejlklub og nyd de skønne efterårsfarver. Det er en af de smukkeste årstider, og så er det ekstra flot, at se det fra søsiden.

W-hilsen

Poul

W239

{mosimage}

top