Fejl
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 63
30 november 1999

Vellykket midsommerstævne i Roskilde

Visninger: 3544

Der var dømt let til ingen vind og lidt regn lørdag d. 28/6 hvor årets Wayfarerstævne i Roskilde blev skudt i gang.

Stævnet var som vanligt planlagt med op-ned sejladser om lørdagen og 2 distancesejladser om søndagen. Som det også er ved at være tradition, blev stævnet afviklet sammen med Trapezerne, som var halvt så mange som vores 10 både.
 
Op-ned banerne var de normale med topmærke med afvisermærke og bundmærket som gate med frivillig vej rundt. Banedommeren havde godt styr på banelægning så både startlinien og afstand til afvisermærke etc. var lige i øjet.
 

Lørdag fik vi to gode sejladser i let vind, samt en noget chancebetonet 3. sejlads hvor vinden forsvandt til sidst. Efter 3. sejlads vi på vind en times tid, inden dommeren skød dagens sejladser af på grund af for lidt (ingen) vind.


Efter de flinke officials havde trukket os i land, blev vi budt moleøl af Roskilde Sejllkub. Øl som blev nydt udendørs lige indtil en god byge guidede os indendørs.

 
Senere lørdag diskede Kirsten op med grill-middag til de der havde bestilt og aftenen blev virkelig hyggelig med god mad, rødvin og Wayfarer-sange ad libitum.
 
Søndag var der både kommet mere vind og mere sol, så sejlvejret var perfekt til de to distancesejladser. Som traditionen byder gik første sejlads ud til Kattinge Vig med en tur nord om Kongedømmet Elleore med den lille ø om bagbord. Herlig tur med god vind og
et skarpt kryds ind gennem den smalle rende ind mod Kattinge Vig. Vel i mål sejlede vi over i læ og spiste vores mad ved en bålplads i Boserupskoven. Det var en hyggeligt og afslappet frokost, hvor vi hyggede os og talte klogt. Mange interessante emner kom på banen, blandt andet porsesnaps, hvordan-får-vi-flere-ud-at-sejle-Wayfarer-kapsejlads samt hvorvidt sømærkerne i sejladsbestemmelserne skal respekteres eller ej.
 
På turen hjem, og den sidste sejlads, var vinden frisket op og drejet så det var kun lige vi kunne holde en spiler syd om Ringøen, som vi skulle have til bagbord. Her var det ikke sømærker, men hårde og kontante facts i form af fast grund, der skulle respekteres. For os der lå bag i felter var der en spændende spilerdyst ud igennem løbet fra Kattinge Vig mod Veddelev.
 
Efter bøjen ved Veddelev var det stort set halv-vind / foran for tværs hele vejen til mållinien ved havnen. En super sjov planetur, som man ikke oplever hver dag!
 
Resultater

Sejlnr Rorsmand Sejlklub Gast Sejlklub 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Plac.

9355

Kim Søderlund

Farum

Jesper Acton Friis

Farum

1

1

4

 

 

1

1

1

239

Poul Ammentorp

Farum

Claus Eriksen

Farum

6

2

1

 

 

3

2

2

10249

Steen Schubert

Farum

Keld Forchhammer

Farum

2

4

2

 

 

4

4

3

10377

Tom T. Clausen

Herslev

Bjarne T.Clausen

Herslev

3

7

3

 

 

2

5

4

9471

Jesper Strands

Roskilde

Leif Trier,Jonathan Løwert

Roskilde

7

5

6

 

 

7

3

5

6617

Thomas Raun-Petersen

SKS

Anne Jensen

Oure

4

8

7

 

 

6

7

6

222

Per Christoffersen

Farum

Helle Hvorslev

Farum

9

6

5

 

 

8

6

7

10444

Stephan Nandrup-Buus

Furesøen

Steen Nammertoft

Farum

5

3

8

 

 

DNC

DNC

8

6671

Søren Svarre

Roskilde

Lauge Philipsen

Roskilde

8

9

9

 

 

5

8

9

5248

Klaus Hansen

Roskilde

Claus Dahl

Roskilde

10

10

10

 

 

9

9

10



Præmier til bemærkelsesværdige præstationer
Roskilde Sejlklubs glas samt to flasker rødvin gik til 1. pladsen: Kim Søderlund / Jesper Friis efter en flot og overbevisende indsats.
Bedste mix-besætning: Det blev Thomas Raun / Anne Jensen (Sidste års vindere og skarpt forfulgt af Per Christoffersen / Helle Hvorslev), som vandt de to flasker rødvin.
Bedste debutanter: Claus Dahl / Klaus Hansen vandt også 2 flasker rødvin. Mindst ligeså fortjent, da de var med for første gang, i en båd de har sat op til lir' kort forinden stævnet.

 

Derudover blev de hårdtarbejdende arrangører fra Roskilde Sejlklub, Baneleder Poul Astrup og Stævneleder Kirsten Pedersen hædret med to flasker rødvin hver for det fremragende arrangement de havde stillet på benene.

Alt i alt et hyggeligt og vellykket stævne, som vi håber at gentage næste år, med endnu flere både.
 
Bemærkelsesværdigt i øvrigt, at Roskilde-folkene er ved at hale ind på Farum-sejlerne - i kvantitet! (Nu går vi i skarp træningslejr, så vi også kan udfordre på placeringerne).

W-hilsen, Jesper Strands W9471

top