Julegave idé til Wayfarersejleren
SWS er stadig leveringsdygtig i denne dejlige bog om Wayfarer sejlads.
Her er guldkorn at hente for både tur og kapsejler, og den sælges til medlemmer af SWS for 140 kr. plus forsendelse. Bogen kan bestilles hos SWS sekretæren Thomas Raun-Petersen på mail. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Det er alle tiders julegave idé!
Kort om bogen:
Uncle Al har i mange år været redaktør af den Canadiske Wayfarer organisations blad Whiffle, samt webmasteraf deres utrolig informativ og levende hjemmeside. www.wayfarer-canada.org
Igennem dette arbejde, og fra sin mangeårige sejlads, har Uncle Al samlet enorme mængder af viden, stof og billeder, som er blevet til denne flotte bog.
Bogens titel er "KISS Your Dinghy". Bogen er meget forklarende og skrevet på et let forståeligt engelsk. Den giver rigtig god forståelse for, hvorledes man trimmer og sejler sin Wayfarerjolle, hvad enten det er ved kapsejlads eller tursejlads. Al er en meget erfaren kapsejler, og han har vundet det Nordamerikanske mesterskab for Wayfarer et utal af gange! Han har også deltaget i mange tursejlads på de store søer i Nordamerika.
KISS står for Keep It Simple Sailor, og det er et gennemgående princip i bogen, der er fyldt med gode enkle tips til dig fra en Wayfarersejler med mere en 60 års erfaring i jollesejlads.
Bogen er i A4 format med 110 sider og fuld af illustrative billeder af trim og detaljer på jollen, samt skønne billeder med Wayfarerjoller der sejler kap- og tursejlads.
Bogen inderholder også et afsnit omkring kapsejladsregler for begyndere.
Der er utroligt meget viden at hente i bogen, og jollesejleren med mange års erfaring vil også finde nye ideer samt at gamle myter bliver aflivet.
SWS har fået bogen trykt i Danmark og den sælges for 140 kr. til medlemmer af SWS og for 240 kr. til ikke medlemmer, hertil kommer omkostninger til forsendelse.
Bogen kan bestilles hos SWS sekretæren Thomas Raun-Petersen på mail. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .



