Ken's Corner
28 august 2015

Minnene har vi jo lov å ha !*

Skrevet af K.H.Jensen
Visninger: 914

Klik her for at læse beretning fra tur på Øresund 26/8 2015

Ken's Corner
31 juli 2015

Planlægger tur til Barakkebroen Saltholm

Skrevet af K.H.Jensen
Visninger: 1154

Kære W-venner,

Først nævnes arbejdsom W-dag i går med svag vind til morgen og så 7-8 m/sek mod strømmen. Deraf bulet sø som vrider mine rygstykker ved underdrejet fiskeri! Fiske-område fra syd ved Søndre Røse til næsten Nordre Røse, satte ud en lille torsk igen, og på X hjem fangede La-iad så en flot hornfisk, ved at røgte to liner, SB og BB, som må renses for ålegræs kontinuerligt. Rorsmanden holder så en ret smal bidevind-skive, næsten 'skral' bidevind, i går med mini-reb og ca. 1/3 genua for at holde dørgefart, de  ca. 3-4 knob.  Ikke det store udbytte, men brugbar sejlads samt en god, frisklavet og velsmagende fiskemiddag - friskfanget fisk har en ekstra og fin smag.

Vi har tænkt W-overnat LØR-SØN ved Barakkebroen (Saltholms NV lige hjørne) (ca. 7 sømil fra Skovshoved) ind syd om havne-molen og så ret ind i krogen Ø for havnen til W-telt-camping der. Hos Bue-Net fik vi special-pris på grill i håndbag, og den tar vi nok med.

Havde været hyggeligt om I skulle den vej, men jeg forstår jo, at der let kommer så mange andre ting på 'tapetet' !  Ønsker mig selskab til gåtur med La-iad derovre, da jeg er ret dårlig til at gå tur nu. Udlåner gerne en *Nangsatikk*  alias stenskyder, om der kommer en fræk svane. Et sligt våben er forbudt i DK men nok ikke på Saltholm, og så er der sæl-safari i SV-området !

Sælerne holder til i bugten, som syd for Lusebro og Enkeltstensrev går ind Nord for Peberholm. I fjor havde W1348 hele otte stykker som eskorte. De bliver vældigt nysgerrige når man banker rytme i dækket,  skruer sig op på baglufferne og strækker nysgerrigt hals. Fint også at se frisk havbund med liv af fisk og krabber på lavt vand, og krabber kan fanges og er en eftertragtet spise for mange !

Min kontakt tlf. 527 50 874 evt. VHF opkald "Maitken" kanal 16 og så kanal 8 eller 6.

Barakkebroen Saltholm

 Billede af Barakkebroen på Saltholm, markøren viser planlagte sted for overnatning.

 

God week-end med hjertelig W-hils.   La-iad og mig/K.d.æ.

Ken's Corner
28 juli 2015

Kraftig vind-erfaring Rantzausminde 2015

Skrevet af K.H.Jensen
Visninger: 939

To dage uden sejlads, da vandet var blæst bort og tillige en dag med stormkast i de kraftigste byger.

Klaus Hindsø og jeg kom ind i en kraftig og sort byge-sag under W-trysail, hvor hav-vandet blæste horisontalt af toppen på den brydende strømsø, som et vandret brusebad, og vi måtte lade sejlet blafre og bare holde W1348 nogenlunde fra at bordfylde. Det var årets første tur med W-trysail, og via mit klummeri var skødet 'hugget i' helt omvendt ! Så ned kom sejlet, og rorsmand Klaus holdt god kontrol og lænsede os for riggen og et lille hjørne af rulle-fokken til Rantzausminde Havn, og der fik vi orden på tingene.
Hensigten med turen var test af stagvending mod den bratte strømsø. Tilbage i 1945 i en langkølet, gaffelrigget øvelsesbåd blev vi ofte tvunget til kovending her i området p.g.a. denne strømsø. Som bådfører med hjertet højt i halsen:"Er der dybt nok eller går riggen udenbords i bordfyldning!"

Nu gik det heldigvis bedre end forventet og på hjemturen i medstrøm mod vind og sø 'sigtede' jeg efter at gøre stagvending, når de største af brod-søerne havde passeret og nogen mindre dukkede op - og da med lidt mere fart i skivet op ad bakke - og det gik fint. Til lidt overraskelse for os begge krydsede vi faktisk uden proble- mer tilbage til Rantzuasminde-Camping - i ret stødende vind og ca. 18m /sek som vindtips !
Lidt senere tog W5144 med Fie og John ud på en W-trysail-tur med kurs Vornæs Pynt og forbi Lehnskov Pynt i styrt af *røgvand og dito-damp* på bidevind mod den grove strømsø.  En god del senere kom de 'fløjte-planende' tilbage med en tør rapport om turen, og den lød: "Man kan meget let fylde båden med vand derude!"
 
Ref. Vellerup Vig[hvorfra vi sejlede en gaffelrigget jolle med et lille bovspryd i 1955(pre Piratjolle !) uden sejlerveste og olietøj ] har jeg forslået Roskilde-W-folk en dagsturs-kapsejlads dertil og hjem næste dag tilbage til Roskilde.

Personligt drømmer jeg nu lidt om sommerforhold og evt. søsætning i Vellerup Vig til Isefjorden Rundt via Holbæk, Nykøbing Sjælland, Rørvig, Kulhuse, Omø og Vellerup Vig !  Måske en lokaltur med redaktøren.

Vellerup Vig Isefjord

Hjertelig W-hilsen. Ken d.æ. W1348"Maitken" 

 Laiad og KEN samler muslinger ved Rantzausminde

La-iad og KEN samler muslinger ved Rantzausminde.

top