Lærerig W-hændelse
10.10.10 wet ww-wedding Sunday - og ikke p.g.a. våde brudekys!
Denne søndags morgen i tyk "ærtesuppe"(der skulle lette men ikke gjorde det) med ca. 5 W-længders sigt og kun med storsejl hørte jeg KBH-Lufthavn mod V. og tågehorns musik fra skibstrafik ude i N.-S.-renden mod Ø. Efter en stund med forsøg på at fiske opgav jeg det, da jeg ikke turde gå helt ud i renden, hvor fisken vanligvis er. Vel, derfor kurs Ø-over, ind- og hjemover på læns. Strøm og vind er meget vanskelig at bedømme i de forhold, hvor man nærmest er indhyldet i vat og knapt kan se mastetoppen.
Pludseligt kom bommen - uobserveret - og fejede mig udenbords. Men jollen kæntrede ikke helt, for da min vægt forsvandt fra det 'ny' læ sidedæk og bommen ramte vandet, så rettede jollen sig op. Jeg kunne da sprælle lidt med vand i skoene og få fat i læ hængestrop og hale mig ombord igen i det gode skib W1348"Maitken", som jo havde taget en del vand ind. Så senere i avisen at vandet nu er 10 gr. C.
Jeg var blevet våd til ca. brysthøjde, hvor mob.en heldigvis var i en lille vandtæt boks - af tidligere fugtig erfaring med 'fald-i-vandet'! Det føltes ikke koldt, og jeg havde ski-superundertøj, altså 'vinterdress' af uld og vindtæt tøj samt krabbefisker-olietøj fra Ålesund, som effektivt stopper vindaf-kølingen, og er 'knald' orange-farvet. FINN-jollesejlerne har advaret mig mod tørdragt(bliver let klam og ret svedig under); de anbefaler en våddragt under ydertøjet. Der var vind nok til at sejle vandet ud med bailerne på en rask foran-for-tværs kurs, og derpå hjemover. Og så pludseligt stod der en 'mur' i vejen, nemlig Nordre Mole til Dragør Havn. Ingen der bemærkede at der sivede vand ud af mine sko.
Min fejl denne gang var at jeg ikke havde løftet bommen op med Cunningham-hal og mini- ell. 'flatrev' som jeg vanligvis gør til fiskeri, for da havde bommen gået over 'skyggelua'. Nu fik jeg atter slået fast at vind- og kursretning i en sådan *ærtesuppe* er særdeles 'tricky'! Så bidevind, 1/2-vind og kryds på læns ell. "broad-reaching" i medvind er måden at sejle på. Endvidere også bogstaveligt fastslået at kimingen er særdeles vigtig for balance og op/ned-fornemmmelse.
En velmenende svoger har skældt mig ud over tågesejladsen, som jo ikke er noget nyt for mig. Derfor er jeg ganske misfornøjet med at nautrofonerne er taget væk fra fyrene i Oslofjorden. Vi havde nogen *Færder-seilaser* i tåge der med W1348 som gav os bra navigering via dem. At sejle i tåge er både interessant,
spændende og udfordrende synes jeg. Det minder lidt om såkaldt 'blindflyvning' eller endnu mere spændende i formation på fire fly, hvor de tre 'hænger på vingen' af leder-flyet; nogen gange gennem nok så tætte, mørke og urolige regnskyer med bare 1-1,5m afstand mellem maskinerne. Fornemmelsen kaldes vist 'adrenalin-kick', men jeg har ikke tænkt at blive 'base-hopper'! Og så skriver avisen at livsstil er vigtigere end generne! Udfordring er vigtig tror jeg, men ved jo også at vandet er lunere i Siam-Gulfen - også fordi W1348'Chief Officer' La-iad venter der !
Bedste W-ønsker og hilsner Ken, W1348"Maitken"
