Hilsen fra Dragør lørdag d. 27. april
Kære W-venner !
Lørdag 27 ds. sejlede jeg med iver fra Dragør til Kastrup, X-på-X i sydgående mod-strøm/'Norden-vande' på Dragørsk, langs lufthavnen for at se 20 Finn- og vist 14 W-joller sejle kapsejlads. Nåede frem og fik glad, fornøjet vinket+hilst - ved bundmærket - på en meget spredt formation, i de lumske vind- og strømforhold, af kendte W'er med smil og glade ansigter trods de variable, tilfældige, 'triksede' forhold, der blev budt på.
Så sejlede jeg ud til renden i håb om to fisk med hjem, ved at drive sydover forbi Nordre Røse, men strømmen var vendt og vinden løjet, så W1348 drev nordefter! Søgte da idvande ved lufthavnen, kom ned til 'vor' plads(fra 1956 i Pirat), og fik to pæne torsk; nok for mig og naboen, så atter ind fra rende-skrænten til lufthavnen for at komme hjem, men så forsvandt vinden helt med 4 nye muligheder: 1. ankre op, 2. begynde at ro, 3. forsøge at ringe Fenix-Bent eller 4. gi pokker - fint vejr !
Valg blev nr.fjerde, ned på tværtoften med fenderpuden under nakken for at strække ryg, se vager, da svag NØ-vind 'fast'- holdt positionen. Spiste vindruer og drak saft, så efter ca. en 1/2 time friskede det til 4 m/sek fra SØ akkurat så jeg kunne holde havnen op og sejle vand ud, som kom ind fordi jeg havde glemt at lukke selvlænser efter et pust. W1348 lækker lidt.
Søndag stolede jeg ikke på vindvarslet og syede "shock-cord"-øjer på ny Cockpit-presenning, bra til tursejlads, og lyttede til *Cafe Hack*, meget morsomt, og lattervækkende. Grev Michael Ahlefeldt var med, og til sommer må vi besøge *Egeskov Slot* fra Rantzauasminde og måske også *Tall Ship Race* sejl-skuderne i Aarhus 4 -7 Juli, men før dette er der jo en del W-sejladser! Mit håb er W-deltagelse i Dragør Sejlklub's *2-Star Saltholm Rundt * som går lørdag 1. juni 2013 og kapsejlads-udvalget er ved Henning Poulsen:
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
.
Hjertelig W-hilsen. KDÆ/W1348"Maitken".



