I 30 graders varme med kolde fødder

De mørke og uventede cumulus-skyer(første dette år!) er forklaring på overskriften, også fordi en 11årig nevø til La-iad var med på sin allerførste jollesejlads og skulle nødig skræmmes. Vort mål, øen Koh Sak, ligger fem nautiske mil vest for Pattaya og starten var fra RVYC, www.varuna.org , i en RS Vision(bygges her i Th.) som er ganske rank i forhold til Wayfarer-jollen, men jeg er blevet tryggere i den - nu på tredie sejlads - og næste vinter med Genaker - sejlads!

Samme år som SWS blev dannet(1968 AUG 18) satte den thailandske konge-familie hånd- og fodaftryk i cement på den lille ø, Koh Sak. Kongen var da ivrig jollesejler, bl.a. i selvbygget dansk OK-jolle, og kom til Øresund for at sejle med Paul Elvsrøm og flere andre Skandinaver, som da blev indbudt til sejlerbesøg i Thailand.
Billeder er jo enkle at læse og her er en blanding med pre-sejltræning i en fin park, hvor La-iad bor, Kongen i sin OK-jolle på gavlen af “Coast Guard”-bygningen ved Chaoprayah River i Bangkok, kongelig hånd- og fodaftryk samt den skønne bugt på nordsiden af Koh Sak, hvor vi rullede jollen op på et par bambus-stokke med fin læ for SydVesten-vinden. Der var et rigt udvalg af bambus-stokke, kastet op i klipperne som drivgods.
Som lidt forventet(’cold feet‘) frygtet, på kurs mod fastlandet, stod nu fra nord mod syd, en meget sort og omfattende tordenbyge over land markeret med en del sporadiske lyn! Vel, vi var på havet, men alligevel efter en stund blev fokken rullet, da mandskabet ikke har træning eller *sejl-gefühl*!
Noget mørk kom så ’marcherende’ SV-fra og forkanten så ud som en rullesky, som jeg har meget stor respekt for, så stop, ligge på vejret/underdrejet for at rebe storsejlet, såkaldt ‘slap-reef‘! Dog ikke så hurtigt som moderne, opdateret W1348-rullerebning, der i enkel udførelse og hurtighed slår alt andet.
Her i RS Vision, i god søgang, er jeg ret forsigtig med balancen; ikke noget med at ‘hoppe’ rundt, så da bevæger den gamle rorsmand sig sindigt under omplacering af utrænet crew. Den vanskeligste med en livlig jolle er rask læns og slør i bølger og brodsø, så hjemturen blev planlagt til at sejle en lidt åben bidevind mod hjemstedet med ca. 70% sænkekøl, p.g.a. bølger med brodsøer når det ‘sorte’ kom med forventet kraftigere vind og grovere sø.
Min gamle ryg jamrer jo en del. Men da det kun blev ca. 9 m/sek ell. 18 knob med en god del sprøjt, så kunne jeg - med mandskabet på luv sidedæk - sidde nærmest henslængt i bunden af jollen i agterste hjørne mod luvart - herligt !
Fra denne ‘sofa-position’ var det muligt at styre både rorpind og storskøde til såvel fart som krængning - herligt!
At leje med brodsøer er morsomt, og søsprøjten forfriskende, men gutten med thailandsk ‘skind-termostat‘ begyndte faktisk at små-fryse og det var ganske uventet for mig, men “chill-factor“ giver jo Polyneserne et ekstra isolerende fedtlag under huden, noget som en del os andre også har !
Før anduvning til åben kyst tog vi et slag ud, for at få margin til klippepynten, ellers måtte jeg op på sidedækket og have fuld sænkekøl, nu klarede mandskabet balancen med lidt 'skral' vind sejling. Landingen var via en bedre end forventet sideglidning(en af Paul Elvstrøm’s start-tricks) ind gennem brækkerne, og den var jeg tilfreds med, så båd-mandskabet kunne ta fat i jollen og få den ret ind i jollevognen med mig siddende agter, selv om jeg så fik brækkerne over luv låring og pludseligt sad i brusebad og vand til hofterne - dejligt forfriskende!
Tak RVYC og Siam Gulf - håber på gensyn næste vinter.
Ken d.æ., W1348"Maitken"(som længselsfuldt venter på vand under kølen!).