At sejle er at leve

På Wayfarer.dk har vi modtaget følgende indlæg fra Jesper Friis vedr. deltagelsen i vores stævner/samlinger. Jesper har tidligere fremført disse tanker, og da indlægget måske er endnu mere aktuel i dag, end da det første gang blev bragt, har vi valgt at det kan være startskuddet til en debat og et tema vedr. deltagelsen i vores stævner, og hvordan vi øger interessen for deltagelse i disse.

Der vil samtidig blive startet en tråd på forum, hvor du kan give dit besyv med.

Indlæg i form af artikler er også meget velkommen.

Hvad skal der til for at du får lyst til at tage til Wayfarer stævne?

Læs Jesper's indlæg 'At sejle er at leve' - klik på 'Læs videre...'.

At sejle er at leve ! 

Dette motto var for en del år siden meget kendt og brugt. Det er stadig sandt.Wayfarerklassen i Danmark har altid været en klasse bestående af sejlere, der sætter fornøjelsen ved blot at sejle højere end at kapsejle. Denne påstand underbygges af den kendsgerning, at der er ca. 1000 Wayfarer i Danmark, hvoraf “kun” ca. 80 sejler kapsejlads regelmæssigt. 

Hvad er det så, der får de relativt få til alligevel at opsøge kapsejladserne. Jo, det er dels oplevelsen at sejle i nye farvande, der giver én nye oplevelser til mindebanken og dels oplevelsen ved at blive bedre til at håndtere sin båd. Der er ingen tvivl om, at sikker sejlads, som har været et stadigt hyppigere behandlet emne i Wayfarer klassen, afhænger af timer på vandet sammen med andre under beskyttede forhold. De mange samtaler efter en sejlads giver desuden sejleren svar på mange af de ting, der ellers holder én på land. Hvis man har lyst til at tage ud på en tur, men alligevel opgiver det fordi vejret ikke helt lever op til ens formåen, har man en dårlig fornemmelse af det, at have en båd. Man går glip af en masse dejlige oplevelser ved ikke at være god nok til at håndtere båden, og derfor er “samlinger”, hvor der sejles i flok med ledsagebåde til at hjælpe eventuelle nødstedte, den ideelle måde at blive bedre på. Hvis man så undskylder sig med, at man er ikke til konkurrence, kan man da heller ikke blive særligt påvirket af, at komme sidst, vel? 

Der hvor jeg har høstet mest erfaring i bådhåndtering er på kapsejladsbanerne. Det er desuden gennem kapsejlads jeg har set og oplevet de fleste nye farvande og mødt nye lokale sejlere, der vil være til hjælp når jeg engang drager af sted til “deres vand” for at opleve det igen alene.

Det kan godt være, at de mindre rutinerede føler, at de blot er med som kanon føde, men det er helt forkert. Et stævne, der er godt besøgt, er altid bedre, rent socialt, end et stævne der kun består af en lille sammenbidt elite, som man ser i de olympiske klasser. De mange dejlige aftener med god mad, musik og sang er en væsentlig del af de oplevelser, jeg her forsøger at gøre opmærksom på. 

Så er der den familiemæssige side af sagen. Det er for mange et problem, at sejlsport kun er for den ene part, og derfor er der begrænsninger for, hvor mange weekender man “får lov” at tage afsted. Det kan der imidlertid rådes bod på, hvis man udvalgte “samlingsstederne” efter andre kriterier end de hidtil kendte. I 2001 blev DM f.eks. afholdt i Rantzausminde. Det er et eksempel på at vælge et sted der giver mulighed for, at hele familien kan deltage sammen - på vandet og på land. 

Det er måske det der skal til for at få “Wayfarer samlinger” til at blive mere end blot konkurrence for de få. 

Den opmærksomme læser har sikkert bemærket at jeg forsøger at introducere et nyt begreb - en samling. Det er et nyt ord for en blanding af træf og stævne, som måske er det, der skal til få flere til at deltage i vores sejladsarrangementer. 

En undersøgelse af, hvor i Danmark der gives de ideelle rammer for “samlinger”, der i højere grad tages hensyn til familierne bag de sejlende, kunne være interessant at lave, og her kommer alle I gæve Wayfarer sejlere ind i billedet. En opgave kunne være, at indsamle oplysninger om forskellige steders udbud af seværdigheder og aktiviteter for både børn og voksne på land, samtidig med, at det ligger i nærheden af et sejlsports egnet farvand. Som eksempel kan jeg nævne Knuthenborg dyrepark - Smålands farvandet. 

Dette kunne overvejes i forbindelse med Tærø rundt, som med succes har været afholde et par år. 

Sådanne total oplevelses weekender kunne skabe helt nye muligheder for at møde nye mennesker, se nye steder, som man måske ellers aldrig fik taget sig sammen til at besøge og endelig, at sejlads blev noget for hele familien. 

På gensyn et eller andet sted. 

Jesper Friis - W-9355